Tap speak choise opsætning fra Dybkær Specialskole

Igennem dette skoleår har vi på Dybkær Specialskole arbejdet med brugen af Tap Speak Choise og en opsætning, som jeg har lavet i samarbejde med vores tidligere kommuikationsvejledere. Opsætningen er også lavet i programsnedkeren så man kan lære børnene, hvor de skal trykke via vores smartboard. Tiden er nu blevet moden til at dele disse opsætninger, så andre kan få glæde af dem...


Opsætningen beror på tanker omkring kerneord, minspeak og ordklasser. Hensigten er at man ved at benytte denne opsætning kan komme til at tale i korrekte sætninger. Der er dog ikke tale om nutid og datids udtryk, men mon ikke det kommer på et tidspunkt når jeg får alt for meget tid?

Vi har valgt at benytte Tap Speak Choise da det er den eneste kommunikationsapp vi kunne finde på daværende tidspunkt, der benyttede PCS symbolerne. Symboler vi er trygge ved, idet vi har en længere erfaring i brug af Boardmaker programmet.

Den første side er den som vi udviklede oprindeligt og som jeg tidligere har delt her på bloggen.
Den består af de 50 mest brugte kerneord og danner et godt grundlag for den begyndende kommunikation.

Kerneordstavlen med markering af genvejen til kommunikationssystemet

Går man videre ind i kommunikationssystemet kan man se flere lag i højre side. De er alle knyttet til en bestemt ordklasse som du kan se på dette billede.

For at kunne bruge denne opsætning kræver det, at du dropbox app'en og købt app'en Tap Speak Choise (pt er det kun på iPad). Herefter gør du følgende:
  1. Hent opsætningen via dette link. (på en computer)
  2. Åben TSC og vælg "udråbstegnet" øverst til højre.
  3. Tryk gendan
  4. Under dropbox trykker du på "link konto"
  5. Tryk "allow" på dialogboksen
  6. Gem filen du hentede under 1 i mappen i dropbox der hedder: Apps - TapSpeak Choise. (brug din computer til det)
  7. På Ipaden trykker du igen på udråbstegn og gendan.
  8. Vælg gendannelseskilde dropbox
  9. Tryk på filen "kommmunikationssystem.zip"
  10. Tryk restore database
Nu skulle du gerne have fået installeret kommunikationssytemet på din iPad og samtidig har du fået et dansk PCS bibliotek til at oprette nye tavler ud fra.

Vær opmærksom på, at denne fremgansmåde sletter din default bruger. Du skal derfor gemme alt det indhold du allerede har lavet inden du går i gang!!!

Efter forlydende skulle der i løbet af vinteren komme to færdiglavede danske opsætninger til brug med TapSpeak Choise. Disse er dog lavet med pixon symboler og ikke med PCS.

Har du allerede Programsnedkeren og har du lyst til at bruge opsætningen sammen med fx et smartboard kan du hente det her.

Øverst på denne side finder du en lang række videoguides, der hjælper dig i gang med at bruge TSC, men du skal endelig ikke tøve med at kontakte mig, hvis du har brug for inspiration eller et kursus til at komme godt i gang.


God arbejdslyst!




Etiketter: , , ,